FLORA's BLOG
COMPASSION
Når grænser ikke er nødvendige
af Flora Tara Melchiorsen
Jeg læser ofte kommentarer og input eller hører om kurser i sunde tydelige grænsesætninger.
Ofte efterfulgt af en masse gode og fornuftige råd, som handler om at beskytte os selv, at passe på os selv og nogle gange måske endda forsvare os selv - med den underlæggende kontekst, at vi godt må have det, som vi har det.
Og det er jo alt sammen sundt og godt isoleret set, tænker jeg.
Men. Hvad nu hvis det handler om noget helt andet?
Hvad nu hvis det langt mere handler…
Konfliktens anatomi
af Flora Tara Melchiorsen
Når vi ender i en konflikt, så bliver vi ofte låst i, at der er de gode og de dårlige, de rare eller de dumme.
Nogen har gjort os fortræd.
Ergo må de være dumme eller forkert på den.
Men så enkelt er det ikke.
Vi ser nemlig ikke verden som verden er. Rent og uden filter.
Vi ser verden, som vi er. I dette nu.
Din måde at se ud på verden er dybt farvet af, hvordan dine oplevelser gennem livet har været.
Hvordan har din opvækst været?
Hvad var normen i din families mønstre?
Hvordan …
Glem hjernen! Den gør - stort set - kun det, den får at vide.
af Flora Tara Melchiorsen
Vi er i mange år blevet fortalt, at hjernen er den vigtigste del i kroppen og at hjernen også styrer alt, der sker i kroppen.
Men.
I de sidste år har forskningen vist os noget helt andet.
Ikke mindst forskningen i traumer og traumers indflydelse på os har peget på, at hjernen i højere ser ud til at være en 'processor' eller en 'facilitator' for det, der sker i vores krop. F.eks. kommer mere end 80% af de input, der omsættes i hjernen, fra kroppen.
Tilbage i 1994 …
Når vi rammer panden mod muren (Hvornår er nok... nok?)
af Flora Tara Melchiorsen
Den ungarnske læge og traumeekspert Gabor Mate taler i sin nye bog “Myten” om ‘det normale’.
Hvordan vi har skabt et samfund, hvor vi accepterer en form for normal, selv om det på ingen måde er normalt for os som mennesker.
Hverken mentalt eller fysiologisk kan vi følge med. Mistrivslen har aldrig været større både blandt børn, unge og voksne.
Stress, angst og beslægtede diagnoser stiger i antal som aldrig før, ligesom sygdomstilfælde som kræft, sclerose og hjertek…
At tro på det gode (og fylde dig med AWE)
af Flora Tara Melchiorsen
At tro på og dyrke det gode i os selv og i livet kan ofte opfattes som sentimentalt og blødsødent for mange.
At det er lidt useriøst at fokusere på glæden, det gode og venligheden.
Hellere dykker vi ned i smerten og går på opdagelse i vores gemte traumer - ja, nærmest indimellem dyrker dem. Og lader dem fylde det hele. Som om vi synes klogere og mere dybsindige, jo mere vi kan fordybe os i smerten og traumet og dets oprindelse og lidelse.
En tilgang, at det er lidel…
Traumer bor også i mellemrummet
af Flora Tara Melchiorsen
I denne tid taler vi meget om traumer. Især er der fokus på, hvor meget traumer er forbundet ind i de liv, vi lever og den måde vi også håndterer det, der sker i vores liv. Jo mere vi bærer i vores 'bagage', jo sværere kan det være at navigere i livets med- og modgang, uden at gå i stykker af det.
I traumeterapien tales der ofte om nervesystemet og nervesystemets opbygning og resiliens - modstandskraft - i forhold til traumer.
Hvordan de oplevede begivenheder og tilstande …
Måske er dine smerter blot en ven?
af Flora Tara Melchiorsen
Der er sket rigtig meget indenfor smerteforskning, siden jeg blev uddannet ergoterapeut for 28 år siden.
Den gang mente man, at hvis man havde smerter, så skulle man passe på og holde sig i ro og ikke belaste sig selv - og kroppen - alt for meget.
Særligt rygsmerter blev anset som værende “farlige”.
Den tænkning er blevet siddende i mange gennem årene helt op til i dag.
Men i dag ved vi - gennem forskning og eksperters undersøgelser - at det ofte i stor udstræk…
Dine følelser er ikke en facitliste
af Flora Tara Melchiorsen
I mange år var følelser ikke noget, vi talte synderligt om, de var der blot og ofte endda helt undertrykte, fordi vi havde sat nogle standarder for, hvordan vi skulle have det, hvordan vi skulle se ud ud ad til og ikke mindst hvordan vi skulle være.
At vise følelser var derfor ikke så velanset eller anerkendt. Man “tog sig sammen”.
Og de fleste af os, kan sikkert også huske at blive gjort forkert i vores følelser, da vi var børn.
Ikke nødvendigvis af ond vilje, m…